Det er en følelse, de fleste bilister i Aalborg kender alt for godt: Du har cirkuleret rundt i 20 minutter for at finde en plads, desperationen melder sig, og du tager chancen på et tvivlsomt hjørne. Da du kommer tilbage, blafrer den skriggule plastikstrimmel under vinduesviskeren. Fælden er klappet, og budgettet er skredet med op mod 795 kr.
Derfor har vi nu lanceret en yderst utraditionel kampagne: Vi tilbyder simpelthen at veksle aalborgensernes p-bøder til kolde kontanter i vores webshop. Konceptet er enkelt: Har du fået en p-afgift i Aalborg Kommune i løbet af marts måned, skal du blot sende et billede af bøden til vores kundeservice. Når vi har verificeret bøden, aktiverer vi manuelt din "Double Up" rabat.
Hvordan fungerer det i praksis? Vi matcher værdien af din bøde krone for krone. Hvis du har fået en bøde på 510 kr., skal du blot handle for mindst 1.020 kr. i vores shop. Vi sørger herefter for, at de 510 kr. bliver trukket fra din betaling eller refunderet til dig med det samme – hvilket betyder, at du reelt får dine nye varer til halv pris, mens vi "betaler" din bøde.
"Vi betaler selvfølgelig ikke bøden direkte til parkeringsselskaberne – vi vil ikke støtte dem med en eneste krone. I stedet giver vi kunden beløbet som en kontant rabat på deres køb i vores sortiment af over 287.000 produkter," forklarer Kim Bengtsen, direktør hos ShopBetter.dk.
*Vilkår: Kampagnen håndteres via manuel verificering. For at modtage din refusion skal du indsende dokumentation for din p-bøde (udstedt i Aalborg i marts 2026) til vores kundeservice. Rabatten svarer til beløbet på bøden, dog maksimalt 50% af din samlede ordrestørrelse (f.eks. køb for min. 1.020 kr. og få 510 kr. retur).